Det er godt en måned siden, jeg valgte at holde mandagslukket i min forretning, og jeg må sige, jeg ELSKER mine mandage…

Det er en dag, hvor jeg er allermest effektiv og får noget fra hånden.

Men det er også en fordybelsesdag, hvor jeg får ro til at reflektere.

Det er blevet min inspirationsdag…

Samtidig med at jeg får bugt med (mange af) mine hængepartier, er det også her, jeg får overblik over, hvad der skal i butikken den kommende uge. Hvad der skal bestilles. Hvad der skal ordnes…

Men det er også min oprydningsdag… på mange planer…

Og sådan en oprydningsdag var det blandt andet i dag – og det var kontoret, der stod for skud!

Og det var tiltrængt…

Men da jeg var allerbedst i gang… så var det, jeg faldt over min inspirationsmappe… Mine noter!

Og så gik jeg ret hurtigt fra oprydningshumør til… fordybelseshumør (ikke særlig effektivt!)

Men der er ikke noget at gøre… For jeg ELSKER at blive inspireret!

Når jeg bladrer i min mappe af noter – og der er mange – så får jeg masser af nye ideer… Jeg bliver inspireret af tendenser, mønstre, farver og stylinger…

Alt der nærer min kreativitet. Men i særdeleshed også af kurser, vendinger og gode råd… som udfordrer mig til at dygtiggøre mig indenfor mit fag.

Man kan blive inspireret på mange måder – kunsten er nok i virkeligheden at kunne sortere lidt…

Kh C